Tyrkisk historie og politik

Del på:
Historie

Nutidens Tyrkiet er den sidste rest af det osmanniske imperium, som i perioden 1300-1550 var en af ​​verdens mest magtfulde imperier. Imperiet blev grundlagt i slutningen af ​​1200-tallet, da mongolerne havde fordrevet flertallet af muslimer fra nutidens Iran og Irak til Tyrkiet, hvor de samledes under Osman I.

På sit højdepunkt omfattede det Osmanniske Rige hele Nordafrika, det meste af den sydøstlige del af Europa og store områder af Asien. I 1800-tallet oplevede imperiet en stor tilbagegang, og tabte flere og flere områder. Efter at have været på den tabende side i Første Verdenskrig (1914-1918) brød riget sammen, og i 1924 blev resterne omdannet til Den Tyrkiske Republik, grundlagt af Mustafa Kemal – “Atatürk” (Fader af tyrkere). Alle religiøse dele af staten blev fjernet, og en absolut adskillelse mellem stat og religion var nedfældet i den nye forfatning. Atatürk døde i 1938, men det parti, som han grundlagde, forblev ved magten indtil 1950, hvor Det Demokratiske Parti (DP) kom til magten. De næste tre årtier var præget af politisk uro og militæret intervenerede og afsatte regeringer i 1960, 1971 og 1980, af forskellige årsager. I 1980’erne og 90’erne kæmpede den tyrkiske hær mod den kurdiske PKK-guerilla i landets østlige dele.

Samfund og politik

Tyrkiet styres af en valgt præsident og en regering, der er udpeget af parlamentet. Tyrkisk politik er præget af spændinger mellem politikere og stærke statsinstitutioner som retsvæsenet og hæren. Domstolene ser det som deres ansvar at fortsætte den anti-religiøse arv fra landsfaderen Kemal Atatürk, og har gentagne gange forbudt politiske partier, der viser en antydning af at blande religion og politik.

Hæren har meget stor indflydelse på det nationale sikkerhedsråd, som er det højeste organ for Tyrkiets sikkerhedspolitik. Ændringer i grundloven har medført at militæret og domstolene har færre muligheder for at blande sig i politikken. Siden 2002 har det moderate islamistiske Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) haft den største støtte og har også dannet en række regeringer.

Tyrkiet er et socialt opdelt land, med store forskelle i uddannelses- og indkomstniveauet mellem bybefolkning i vest og de mindre landsbyer i den østlige del. Det kurdiske mindretal i øst udgør næsten 20 procent af befolkningen. I perioden 1984-1999 var der en krig mellem de kurdiske PKK-guerillaer og det tyrkiske militær.

Økonomi og handel

En grundlæggende del af ideologien for det moderne Tyrkiets grundlægger, Atatürk, var, at staten skulle kontrollere de fleste aspekter af økonomien. Igennem 1980’erne begyndte en delvis privatisering af statsejede selskaber, men staten er stadig en vigtig økonomisk aktør i landet. Privatiseringen blev ikke fulgt op med et ordentligt regelsæt, hvilket har ført til omfattende korruption i landet og nogle skøn antyder, at den sorte økonomi kan udgøre helt op til 50 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP).

I de seneste år, mens masseproduktion af biler og elektronik har overtaget stadig større dele af økonomien, er landbrugets andel faldet. Landet er stadig et af verdens største landbrugsproducenter og er selvforsynende med fødevarer. Tyrkiet har haft en stabil økonomisk vækst gennem 00’erne, med undtagelse af nedgangen som fulgte den internationale finanskrise i 2009.




Kilde: globalis.dk

error: Indholdet er beskyttet mod kopiring