Marmorering – En smuk gammel kunstform

Del på:

Marmorering er kunst kaldet Paper Marbling på engelsk og Ebru (sanatı) på tyrkisk.

Hvis man ser tilbage på de gamle inskriptioner, stammer ordet fra det persiske âb-ı rû(y) som direkte oversat betyder âb = vand og rû = ansigt. Nogle mener dette kommer fra det vand man bruger under marmorering. Andre mener at ordet Ebru stammer fra det persiske ord Ebri som betyder overskyet. Kunsten bliver på dansk kaldt marmorering fordi resultatet i mange tilfælde har samme eller lignende udseende som de farvede hvirvler som i marmorsten.

Marmor-maling-tyrkiet

Historien bag marmorering

Det vides ikke helt hvor, hvornår og af hvem marmorering er opstået men det siges at stamme helt tilbage fra 1100’erne. Nogle persiske kilder mener, at det første gang opstod i Inden hvorefter det blev overført til Iran og så til osmannerne. Ifølge andre kilder, er forskere enige om, at det stammer fra en by Bukhara i Turkestan og derfra spredt til Iran, Indien og Anatolien igennem Silkevejen. De ældste marmoreringer der stadig eksisterer fra 1400’erne stammer fra Tyrkiet.

Marmorering er især blevet brugt til dekorative formål men også til officielle papirer og signaturer for at forhindre forfalskning. Hovedsageligt har man brugt marmoreret papir til at dekorere bøgernes indersider og bogomslag under det Osmanniske rige. Dette er stadig hovedanvendelsen af marmorering i dag. Mønstrene på papirerne blev brugt til at dække folder, snor og lim fra bindingerne men også til at fungere som en æstetisk overgang fra mørkt læder covers til de hvide sider indeni.

Marmorering blev udført om natten i hemmelige værksteder

Bogbindere spionerede derfor længe på kunstnerne i forsøg om at lære deres marmorerings teknikker ad. De ville på den måde for at slippe for de høje priser af det marmoreret papir. Men det var en kunstform som i årtier var blevet lært igennem mestre-lærlinge forhold. For at holde deres teknikker hemmeligt, arbejdede de ofte om natten i hemmelige og aflåste værksteder. Det var derfor kun dem som var født ind i en marmoreringsfamilie som kunne få lært disse teknikker. Selv da stolte man ikke på mange lærlinge indtil de kom i 30-40 års aldrene. Dette er en væsentlig grund til, at marmorering er forblevet sådan en esoterisk håndværk.

Som befolkningen voksede og blev mere uddannede, blev bøgerne også trykt i større mængder og blev billigere. Dette betød at fine bindinger og marmorerede indersider snart ville høre til fortiden. I 1890’erne blev kunsten nu anset som gammeldags og var ved at uddø. Omsider begyndte et par af de resterende kunstnere at offentliggøre deres dyrebare århundrede gamle familie marmorerings metoder og formler, for at de ikke skal gå tabt for altid. Og nu, pludselig, 100 år senere, er der flere udøvere af denne smukke kunst end nogensinde før i historien.

Her ses børnene laver marmorering.
Her ses børnene laver marmorering.
Sådan udføres marmorering

Marmorering udføres ved at man dypper maling ned i en tyk væske af vand og olie. Den flydende maling kan da hvirvles rundt til mønstre. Ved at lade et papir flyde ovenpå malingen og væsken og forsigtigt løfte det op fra den ene side, overføres mønsteret til papiret. Kunsten kræver meget forsigtighed og præcision, da man ikke kan rette på sine fejl. Derfor er det en meget respekteret kunstform hvor hvert design er unikt og ikke kan genskabes.




Gem

Gem

error: Indholdet er beskyttet mod kopiring