Billeje i Tyrkiet: Hvor får du den bedste bilferie?

Del på:

Tyrkiet blandt turister er mest kendt for sine storbyer og turistområder langs Middelhavet.

Men Tyrkiet er så meget andet, og en god måde at opleve landet på er på fire hjul på vejene. Vi giver dig her nogle tips til et roadtrip og nogle anbefalinger til, hvad du kan se undervejs. 

Tyrkiet er gigantisk og måske en del større end de fleste måske forestiller sig, når de ligger ved poolen.

Og det er i hvert fald så meget mere end de overfyldte strande og turiststeder langs Middelhavet. Tyrkiet rummer så mange historiske seværdigheder, og på et tidspunkt bredte Tyrkiet sig – dengang kaldet det omanske rige – sig et pænt stykke op gennem Sydeuropa.

Oplev Tyrkiet med bil

Hvis du skal på roadtrip gennem Tyrkiet, giver det bedst mening at flyve dertil, da du ellers vil bruge for meget tid på turen ned igennem Europa. Det er selvfølgelig ikke et krav, men vi anbefaler, at du flyver til Istanbul, da det som regel er både billigst og nemmest, og så kan du begynde din tur med at se alle de fantastiske ting, som byen kan tilbyde med fx en lejet bil, da det er mere fleksibelt. Det er mest enkelt at leje bil hjemmefra, da konkurrencen blandt udlejningsfirmaerne er større. Gennem for eksempel biludlejningsportalen Billigerebiludlejning.dk kan du søge efter en lejebil blandt omkring 1.600 af de førende biludlejere, og priserne inkluderer som oftest forsikring, skatter, afgifter og fri kilometer.

I Istanbul kan du blandt andet se Hagia Sofia, som både er en af de smukkeste bygninger og mest besøgte museer i verden. I 1500 år var det først kirke og herefter moske, før det i 1935 blev lavet om til et museum med mosaikker, kalligrafi og Sultan Mehmeds bolig. En anden ting du skal opleve i Istanbul er Den Store Bazar med over 5.000 butikker på et område, der dækker omkring 15 gader.

Selvom du kunne bruge resten af ferien og mere til i Istanbul, giver det ikke så meget mening, hvis du er på roadtrip og gerne vil opleve mere af det ”autentiske” og mangeartede Tyrkiet. Næste stop på turen er Kappadokien, som ligger øst for Istanbul i det centrale Tyrkiet.

Fra Istanbul til Kappadokien

Det tager omkring en dag at køre i bil til Kapadokien, og hvis du trods alt synes, at det er for lang en tur i et stræk, kan du flyve turen og så leje en bil gennem fx Billigerebiludlejning.dk/tyrkiet/, når du kommer frem. Når du lejer bilen her, er du sikker på at få de billigste priser, et bredt udvalg af lejebiler og sikkerheden på hjemmesiden er helt i top. Kappadokien ligger i et bjergrigt område, så det kan måske være hårdt for nogle mennesker at hike sig igennem det landskab, som rummer så meget historie. Området har været under både romersk, byzantinsk, kristen og tyrkisk kontrol, og det er muligt at se blandt andet huse og kirker, som stammer tilbage fra de tider.

Kør videre til Antalya

Fra Kappadokien kan du køre videre til Antalya ved Middelhavet, som er så meget mere end navnet på provinsen og hovedbyen nær et af danskernes favoritdestinationer Alanya. Antalya er faktisk den 8. største by i Tyrkiet målt på indbyggerantal og udover, at du kan nyde nogle varme, afslappende dage ved vandet, er der utallige historiske seværdigheder, som kan dateres tilbage til både Romerriget samt forskellige perioder i Tyrkiets islamiske historie. Som anbefalet af danskityrkiet.dk kør videre med lejebil til det sydvestlige Tyrkiet, hvor du finder Pamukkale, som betyder bomuldsslot på tyrkisk. Her findes nogle fantastiske arkæologiske spots, der sammen med de berømte termologiske varmvandskilder og kalkstensterrasser er en helt unik oplevelse. I området finder du blandt andet oldtidsbyen Hierapolis, som var knudepunkt mellem øst og vest, og en virkelig velhavende by. I 1988 blev området optaget på Unescos liste over verdensarv. Fra Pamukkale kan du tage turen til Cesme ved Det Ægæiske hav.

Vejen tilbage til Istanbul

Før du kører tilbage til Istanbul via Bursa, som er en pæn køretur på 3-400 kilometer, kan du slappe af et par dage ved vandet. I Bursa, som er landets fjerdestørste by, har du adgang til et væld af seværdigheder. Byen blev ifølge overleveringen grundlagt 202 år f.v.t., og selvom byen siden oldtiden har været ødelagt af store brande og jordskælv, kan du stadig se de første osmanniske sultaners gravsteder, Den Grønne Moske og ikke mindst besøge silkebazaren Koza Haner.

error: Indholdet er beskyttet mod kopiring