Oliebrydning: Tyrkiets Nationalsport

Del på:

Oliebrydning er en af Tyrkiets helt store nationale sportsgrene og når der holdes oliebrydnings festivaller rundt omkring i Tyrkiet, er der altid et stort fremmøde at tilskurer.

Traditionen med oliebrydning har været en fast del af den tyrkiske kultur i flere århundrede, og i Istanbul har man blandt andet afholdt oliebrydnings festival siden 1346.

Det vides, at gamle egyptiske og græske soldater smurte deres kroppe ind i olie og kæmpede. Traditionen med oliebrydning i Tyrkiet går helt tilbage til det osmanniske rige, og med stor sandsynlighed endnu længere tilbage. Oliebrydning er en traditionel del af kulturen og i mange år er det blevet udført under bryllupsceremonier, sejrfeste og for at fejre ankomsten af foråret.

Fordi de er smurt ind i olivenolie, er styrke og balance de to vigtigste ting i oliebrydning

Oliebrydning hedder på tyrkisk Yağlı Pehlivan Güreşleri. Bryderen bliver kaldt Pehlivan. Han er iklædt stramme læderbukser, som kaldes kipset og bukserne vejer omkring 13 kgBukserne skal sidde så stramt som muligt, så modstanderen ikke kan gribe fat i dem under kampen.

Pehlivan er et persisk ord, der betyder modig/tapper. Der er en vis kærlighed og respekt over for pehlivan(s) som kommer af at en pehlivan er stærk, har en muskuløs krop og et sundt udseende. Man opfatter dem som helte og ”ordentlige” mennesker.

Oliebryderne dyrkes i deres landsby som helte. Mange tidligere brydere, er blevet legender i befolkningen og tales om med storhed. De yngste brydere er helt ned til 12 år, og oliebrydning er en sportsgren man træner sin krop til fra en helt ung alder og tager meget seriøst.

Sådan kæmpes der i Oliebrydning:

Før kampen smørrer oliebryderne sig ind i oliven olie. Det gør de dels for at kunne modstå den stærke sol og dels for at gøre kampen mere spændende.

Modstanderne findes igennem en lodtrækning før kampen.

Oliebryderen kan vinde en kamp på en af følgende 3 måder:

1. Løfte sin modstander op i navlehøjde og bære ham tre skridt

2. Vende modstanderen på hovedet ved at løfte ham op ved fødderne.

3. Tvinge hans ryg mod jorden.

En kamp kan være overstået være overstået på få minutter, men de kan også strække sig over 30-40 minutter.

Derudover er oliebrydning en venskabelig sport, hvor man ikke bruger beskidt kneb som f.eks at nive og har modstanderen fået græs i øjet, stopper kampen et øjeblik, så græsset kan fjernes.



error: Indholdet er beskyttet mod kopiring