Hagia Sofias hemmeligheder afsløres

Del på:




Hagia Sofias hemmeligheder blev afsløret af forskere og et filmhold.

Det hold forskere har som de første i mange hundrede år fået lov til at undersøge tunnelerne under Hagia Sofia-moskeen. De har blandt andet fundet knogler og feltflasker.

Et forskerhold med den tyrkiske filmmager Göksel Gülensoy i spidsen har gjort en række usædvanlige opdagelser i tunnelerne under Hagia Sofia-moskeen i Istanbul i 2015. Holdet, som har lavet en dokumentarfilm om den 1700 år gamle bygning, er bl.a. stødt på feltflasker, skovle og spande i vandreservoirerne under den tidligere kirke, der i dag er en moske, og et populært turistmål i Istanbul.

Holdet undersøgte også nogle af de tunneler, som løber fra moskeen og – ifølge historiske kilder – videre ud til bl.a. det berømte Topkapi-palads. Den ene af tunnelerne viste sig at være 283 m lang og mundede ganske rigtigt ud i paladsets gårdanlæg. I en anden tunnel fandt filmholdet to store rum med knogler – sandsynligvis grave for Hagia Sofias første præster eller nogle af Konstantinopels vigtigste helgener.

Hagia Sofias museumsdirektør Haluk Dursun kalder filmholdets opdagelser for vigtige og er villig til at lukke Hagia Sofia, mens arkæologer undersøger filmholdets opdagelser nøjede.

Gülensoy og hans forskerhold har som de første i adskillige hundrede år fået tilladelse til at undersøge de gådefulde tunneler under Hagia Sofias.

hagia sofia, hagia sofia moske, hagia sofia kirke, hagia sofia museum, hagia sofiaistanbul, istanbil hagia sofia, museum iatanbul hagia sofia, museum hagia sofia

Hagia Sophias utrolige historie

Før den Hagia Sophia, lå der tidligere en bygning af samme navn. I år 532, under Kejser Justinian, startede byggeriet af den nuværende Hagia Sophia som er tegnet af arkitekterne Anthemios af Tralles og Isidor af Milet. I 537 år stod bygningen færdigbygget som kirke.

I 1453 erobrede den tyrkiske sultan Memhet Erobreren Konstantinopel og omdøbte byen til Istanbul samtidig med han indviede Hagia Sophia til moské og der tilføjedes fire minareter. Under Hagia Sophias tid som moské blev mange gyldne Kristus-mosaikker gemt væk under gips, og væggene blev dekoreret af blandt andet nogle smukke eksemplarer af tyrkiske kalligrafier. Fra 1935 blev bygningen, på ordre fra Atatürk lavet om til et storslået museum for kunst og historie fra hele Hagia Sophias tid. Efter bygningens omdannelse til museum blev de overlevende billedmosaikker konserveret og med enkelte undtagelser afdækket af et hold amerikanske konservatorer. Det arbejde fandt sted gennem den sidste halvdel af 1930’erne.

På græsk betyder Hagia Sophia “Den Hellige Visdom” eller “himmelsk visdom” og på tyrkisk kaldes den “Ayasofya Camii”.




Gem

error: Indholdet er beskyttet mod kopiring